Forslag om ny stillegruppe i Birkerød

Hej alle. Jeg vil gerne starte en stillegruppe i Birkerød om torsdagen. Jeg har lovet mig selv ud til et aftenskole introduktionsforløb om mindfulness hver torsdag fra primo okt til primo december.

Hvis det hold bliver til noget, vil stillegruppen blive startet op umiddelbart efter afslutningen af det forløb. Hvis holdet ikke bliver til noget, vil gruppen starte efter efterårsferien. Jeg skriver igen her på siden, når jeg ved om holdet bliver oprettet.

Share Button

Søger du en dansk stillegruppe?

Søger du en stillegruppe? Jeg har ændret lidt på opsætningen af dette site, så nu finder du information om danske stillegrupper via dette link.

Hvis du er interesseret i at oprette en stillegruppe i et område, som endnu ikke har en, så er det dette link du skal bruge.

Share Button

Forslag til oprettelse af ny stillegruppe i Aarhus

Fra en af bloggens læsere har jeg modtaget en forespørgsel på oprettelse af en ny stille gruppe i Aarhus. Hvis der blandt læserne findes personer som er bosatte i eller omkring Aarhus, og som kunne være interesseret i, at være med til at oprette en ny stillegruppe, så send en mail til mig, så skal jeg samle dem sammen, og sætte jer i forbindelse med hinanden.

Hvis I er i tvivl om hvorledes stillegrupper håndteres, så kan I læse mere på Eckhart Tolles hjemmeside, alternativt kunne I jo kontakte nogle af de andre danske stillegrupper, og forespørge hvorledes de arrangerer sammenkomsterne.

Share Button

Forslag til nye stille grupper på Nordsjælland og i Nordjylland

Som en direkte følge af den artikel som jeg skrev d. 27. juni, er der nu kommet to forslag til oprettelse af nye stille grupper. En kunne tænke sig at samle personer i Nordsjælland, og en anden kunne tænke sig at samle personer i Nordjylland.

Dette er således en opfordring til interesserede personer i disse områder, til at sende en mail til mig, jeg vil således etablere kontakten videre.

Share Button

Ny Eckhart Tolle “Silent local group”

En af læserne har forespurgt, om jeg ville medvirke til at samle “trådene” omkring eventuelle nye lokale “Silent groups” i Danmark, og det vil jeg gerne.

Dette betyder, at hvis du sidder et eller andet sted i Danmark, hvor der ikke findes en “Silent group”, så skriv til mig, og fortæl hvor i landet du befinder dig, jeg vil så samle sammen på interesserede i dette område, og sætte jer i forbindelse med hinanden. Efterfølgende er det naturligvis op til jer selv at sørge for de nødvendige praktiske foranstaltninger for oprettelsen af gruppen.

Share Button