Tanker og begreber skaber en overfladisk barriere
For at kende andre mennesker i deres inderste behøver man i virkeligheden ikke at vide noget om dem – deres fortid, deres historie, deres livs indhold. Vi forveksler det at vide noget om dem med en dybere viden, som ikke er begræbsmæssig.
At kende til og at kende er totalt forskellige væremåder. Den ene beskæftiger sig med form, den anden med det formløse. Den ene fungerer gennem tanker, den anden gennem stilhed.
At kende til er gavnligt til praktisk formål. På det plan kan vi ikke klare os uden. Når det bliver den dominerende væremåde i parforhold, bliver den imidlertid meget begrænsende, endog destruktiv. Læs hele artiklen her
Hvor Du end er, så vær der totalt
Se, om du kan fange dig selv i at beklage dig, enten i det , du siger, eller i dine tanker, over en situation, du befinder dig i, hvad andre mennesker gør eller siger, over dine omgivelser, over din livssituation, ja endda over vejret.
Beklagelser er altid ikke accept af det, der er. De skaber uden undtagelse en ubevidst negativ ladning. Når du beklager dig, gør du dig selv til offer. Når du taler åben, er du i kontakt med din egen kraft. Derfor skal du ændre situationen ved at handle eller tale åbent , hvis det er nødvendigt eller muligt; forlade situationen, eller acceptere den. Alt andet er vanvid.
Det er altid bevidstheden som oplever
Så hvem er det, der oplever? Det er dig. Og hvem er du? Bevidsthed. Og hvad er bevidsthed? Dette spørgsmål kan ikke besvares. I samme øjeblik du besvarer det, har du forfalsket det, gjort det til et nyt objekt.
Bevidsthed, som med et mere traditionelt ord betegnes ånd, kan man ikke vide noget om i dette ords almindelige forstand, og det er nytteløst at forsøge på det. Al viden ligger inden for dualitetens verden – subjekt og objekt, den, der ved, og det, der vides.
Fortiden kan ikke overleve i dit nærvær
Alt, hvad du behøver at vide om den ubevidste fortid i dig, vil blive fremkaldt af de udfordringer, der er i det nuværende. Hvis du udforsker fortiden, vil den blive til et bundløst hul. Der er altid mere.
Det er muligt, at du mener, at du har brug for mere tid til at forstå fortiden eller gøre dig fri af den, eller med andre ord, at fremtiden til sidst vil frigøre dig fra fortiden. Det er en illusion.
Kun det nuværende kan frigøre dig fra fortiden. Mere tid kan ikke frigøre dig fra tid.
Lær at byde afslutninger velkommen
Folk er tilbøjelige til at have det dårligt med afslutninger, fordi enhver afslutning er en lille død. Det er derfor, at ordet for “farvel” på mange sprog betyder “vi ses igen”.
Når som helst en oplevelse når sin afslutning – en sammenkomst af venner, en ferie, børnene, der rejser hjemmefra – dør du en lille død. En form, der opstod i din bevidsthed som den oplevelse, opløses.
Ofte efterlader dette en følelse af tomhed, som de fleste mennesker gør deres bedste for ikke at mærke, ikke at se i øjnene.
Der er stadig en udbredt fornægtelse af døden i den vestlige kultur
Selvfølgelig ved du, at du skal dø, men det forbliver et rent mentalt begreb, indtil du selv møder døden for første gang. Gennem alvorlige sygdomme, et ulykkestilfælde, der rammer dig selv eller en, der står dig nær, eller gennem en af dine nærmeste bortgang træder døden ind i dit liv som bevidstheden om din egen dødelighed.
De fleste mennesker vender sig væk fra den i frygt, men hvis du ikke viger tilbage og ser kendsgerningen i øjnene, at din krop er flygtige og kan opløses når som helst, vil der være en grad af disidentifikation – hvor ubetydelig, den end er – fra din egen fysiske og psykologiske form ”Mig’et”. Læs hele artiklen her
Nye kommentarer