Gør en ende på illusionen om tid

Her er nøglen: Gør en ende på illusionen om tid. Tid og sind er uadskillelige. Fjern tiden fra sindet, og det standser – medmindre du vælger at bruge det.

At identificere sig med sindet er at være fanget i tid, dvs. den slags tvangsprægede tilskyndelse til at leve næsten udelukkende gennem erindringer og forventninger.

Det skaber en endeløs optagethed af fortid og fremtid og en uvillighed til at respektere og anerkende øjeblikket og tillade det at være. Den tvangsprægede tilskyndelse kommer, fordi fortiden giver dig en identitet, og fremtiden indeholder løftet om frelse og tilfredsstillelse i en eller anden form. Begge dele er illusioner.

Jo mere du fokuserer på tid – fortid og fremtid- jo mere går du glip af Nuet, som er det mest værdifulde, der findes.

Hvorfor er Nuet det mest værdifulde? For det første fordi det er det eneste. Det er alt, hvad der findes. Det evige nu er det rum, hele dit liv udfolder sig i, den eneste faktor, der er konstant. Livet er nu. Der har aldrig været et tidspunkt, hvor dit liv ikke var nu, og det vil der heller aldrig komme. For det andet er Nuet det eneste punkt, der kan tage dig hinsides sindets begrænsninger. Det er dit eneste adgangspunkt til Værens tidløse og formløse sfære.

Har du nogensinde oplevet, gjort, tænkt eller følt noget, der ikke var i Nuet? Tror du, at du nogensinde vil? Er det muligt for noget at ske eller været uden for Nuet? Svaret er indlysende, er det ikke?

Der er aldrig noget, der er sket i fortiden; det skete i Nuet. Der sker aldrig noget i fremtiden, det sker i Nuet.
Sindet kan ikke forstå essensen af det, jeg siger her. I det øjeblik, du forstår det, sker der et bevidsthedsskift fra sind til væren, fra tid til nærvær. Pludselig føles alting levende og udstråler energi og Væren.

Share Button

9 thoughts on “Gør en ende på illusionen om tid

  1. Jeg savner at der står hvor citatet er taget fra. Hvilken bog og fra hvilken side i bogen. Ind i mellem er det vigtigt at kunne læse citatet i sin kontekst.

    :) og god karma
    Maria

  2. Tak for de anerkendende ord…

    Du har formentlig fuldstændig ret i, at oplyst menneske i betydningen: Et menneske, som magter at være fuldt nærværende al sin vågne tid, næppe ville svigte med henvisning til at det lever i nuet.

    Desværre er man jo ikke oplyst i denne forstand, bare fordi man har oplevet af vågne op til nuet den første gang, selv om det er meget stort første gang.

    Få er så heldige som Tolle at opleve en spontan opvågnen, som tilmed varer så længe (ugevis), at de kan nå at reflektere sig igennem så meget af egoet, at det er permanent forandret, når oplevelsen klinger af.

    For langt de fleste går der kun få minutter eller bare sekunder, før bevidstheden er faldet tilbage i de gamle vaner igen, nu er man måske lidt forvirret. Og det er faktisk muligt at falde så eftertrykkeligt tilbage, at man aldrig vågner op igen.

    For langt de fleste må arbejdet frem mod ny, mod oftere, og mod længerevarende opvågnen derfor af gøres “inde fra” af det ego, som er spærret inde i sin eget trædemølle. Det vil desværre sige som en ambition og en stræben i håbet om mere “oplysning” i fremtiden, hvad der i følge netop denne sags natur meget let kan komme på vildspor.

    Som du siger er det muligt, hvis man er meget, meget ærlig, her mod sin første opvågningsoplevelse.
    Men det er få der kan være 100% ærlige.

    Ellers har man brug for gode vejledere.

    Men der kan opstå en stærk fristelse for egoet til at opbygge en identitet i “pseudooplysning”, eller en “pseudofrigørelse”.

    Det er her vi har risikoen for overfladisk misbrug af oplysningens sprogbrug, så “at leve i nuet” bliver til at holde op med at tænke sandt og ansvarligt. Og i praksis er det meget få mennesker, som enten er i egoet – eller i oplysninge.

    Jeg tror, at for langt de fleste mennesker kræver det meget arbejde at udvikle et liv, hvor man kan være nærværende i over halvdelen af minutterne.

    Det kræver f. eks.: Reflektion: Pligter, ansvar og løfter skal sorteres i dem, man faktisk ønsker at leve op til, og dem man har påtaget sig i tankeløs eller ukritisk artighed.
    Oprydning i relationer. Afslutning eller afskrivning af “unfinished business”.
    Fysisk omorganisering af ens omgivelser og valg af veje og vaner, så opmærksomheden ikke stjæles så ofte ved at man forstyrres og rives ud af nuet af billeder, ting, reklamer, tv, som aktiverer begær.

    I denne lange tid, mens det autentiske selv opbygger samarbejdet med sit ego i et praktisk liv, er man ikke enten ego eller oplyst, men begge dele skiftevis, og det er ikke bare vanskeligt at gennemskue for en selv, det er det også for andre.

  3. Hej Frands,

    Tak for dit dejlige indlæg. Du har en fornem måde, at bruge ord til at beskrive hvad du har på hjertet.

    Jeg stiller ikke spørgsmål til dine observationer, men supplerer blot med egne observationer.

    Du skriver: Illusionen er der ingen ende på, før sandheden foreligger, vær vis på det.

    Det kan ikke beskrives mere præcist!

    Du skriver: At leve i nuet i den forstand, at man ignorerer løfter man har givet i fortiden, er ikke udtryk for oplysning, men for uansvarlighed.

    Et oplyst menneske ville aldrig leve i nuet, og bruge dette som undskyldning for ikke at opfylde løfter. Kun et ego ville bruge nuet, som undskyldning for ikke at være ærlig.
    At leve i overensstemmelse med sandheden/virkeligheden kræver, at man er 100% ærlig overfor sig selv. Når man er ærlig overfor sig selv, så sker det enestående, at man samtidig er ærlig overfor alt og alle, hvilket er enden på enhver konflikt, såvel indre som ydre.

    Hav en fortsat god dag.

    Med venlig hilsen
    WebMaster

  4. For det første: At ville gøre en ende på illusionen om tid er at træde ind i den for alvor. Denne intention fanger bevidstheden i præcis dét negative, den vil undslippe.

    Det elementære trick til at åbne døren igen, er at vågne op hver gang man ser en dobbelt negation: At 1) bekæmpe/fjerne/reducerer/gør-en-ende-på/ tilintetgør – 2) noget, man ikke ønsker eller kan lide. Derefter vender man det hele om ved hjælp af sproget:

    Illusionen forsvinder nemlig som dug for solen, når man ser sandheden.
    Det gør man med lidt held efterhånden, men kun hvis man ser efter den.
    Men det gør man jo ikke i den tid, man er optaget af at gøre en ende på illusionen.

    Søg altså sandheden – og bed om hjælp og held.
    Og overlad til illusionen at forsvinde af sig selv.
    Illusionen er der ingen ende på, før sandheden foreligger, vær vis på det.

    For det andet: Om tiden eksisterer, er et definitionsspørgsmål – ikke vdr. begrebet tid, men af begrebet eksistens. Hvad vil det sige, at noget eksisterer?

    Tiden eksisterer ikke på samme måde, som mine hænder gør.
    Men den gør på en anden.

    Nuet eksisterer lige så lidt som tiden gør. Eller lige så meget.
    Nuet eksisterer på samme abstrakte måde som tiden.
    Og det som eksisterer på den konkrete måde – lige nu – eksisterer kun på den måde – i et nu.

    Mine hænder eksisterer på den måde de gør – i nuet.
    Og på en anden måde i mine tanker om fortid og fremtid.
    Den særlige eksistens, som er mulig i nuet, er kun mulig dér.
    Og det er det, som gør nuet særlig interessant.
    Det er intenst, smukt, fredfyldt.

    Den eksistens, som mine hænder har i fortid og fremtid er som flimrende spejlinger. Det er dog ikke helt illusorisk og uinteressant.
    Men det er ikke bare fredfyldt. Konkret har min ene hånd lige nu en nerveforstyrrelse, og i den flimrende fremtid flimrer en aftale med en læge, måske nogle undersøgelser, måske en operation, måske en vellykket, måske – langt fremme, en hånd, som igen kan spille guitar med glæde.

    Denne fremtids hånd har ikke eksistens på samme måde som min forstyrrede hånd nu; men den måde, den har, er alligevel ikke helt uinteressant, vel?
    For så vidt har fremtiden en slags interesse og eksistens.

    Et andet væsentlig eksempel, som har denne luftige slags eksistens, og som ikke er helt uinteressant, er et løfte.
    At leve i nuet i den forstand, at man ignorerer løfter man har givet i fortiden, er ikke udtryk for oplysning, men for uansvarlighed.

    Namaste.

    http://www.glejpner.dk

  5. Til asc,
    Argumentet for at tiden ikke findes, er ikke, at kun nuet eksister og fortid og fremtiden kun er i vores tanker, ergo findes tiden ikke.
    Definitionen på tiden er jo netop før og efter nuet.
    Argumentet for at tiden ikke eksister er langt mere kompliceret og kan ikke beskrives her. Men samfattet kan man sige at hvis intet levende eksisterede og kun jorden og resten af universet, var der ingen bevægelse eller ændringer som kunne måles linært af tiden blot nogle ensformige besvægelser i en gentagen rytme. Ergo er tiden defineret af os, da vi vokser og kan iagtage ændringer. Vi kunne ligesågodt have aftalt at måle ændringer ved antal gange det krævede for disse, og ikke tid. fx er jeg 40 sommerer gammel. Eller vi kan mødes om det der svarer til 50 skridt. Men det er letter at koordinere menneskers adfærd med en fælles nævner, tiden.

  6. Det er vidunderligr enkelt når det går op for en.
    Husker tydeligt da jeg læste det for første gang. Jeg blev fyldt med erkendelsen af, at det er sku rigtig det her, og hvorfor i alverden har jeg aldrig set tiden på den måde før. Jeg nærmest grinte for mig selv. Det er jo så simpelt som noget kan være. hehe.
    Men helt sikkert også derfor jeg aldrig har set det før. Fordi jeg altid var totalt fordybet i alle mine indviklede tanker. Det han skriver her er så simpelt at mit tankesind ikke kan fatte det. Jeg kan kun erkende det stille i mit indre, og kan ikke beskrive erkendelsen. Det følte bare som om at nogle brikker som har naget længe faldt på den fineste plads:)

  7. Hej asc,

    Jeg valgte dette citat fra Tolle, fordi det som en ultra skarp kniv skærer direkte igennem illusionen om tid. Dette citat fortæller på den enkleste og mest klare måde, hvorledes tiden er et fænomen skabt af sindet, og at megen lidelse kan henføres direkte til dette “fatamorgana”.
    Mvh.

  8. Den er svær at sluge den der med at det ikke findes nogen tid.
    “Tiden er evigheden spaltet op i åndelige rum”…citat Martinus.

    Tiden er et bevis på at der findes noget åndeligt.
    Jo for tiden findes kun i vores tanker og de er ikke fysiske da det er fremtid
    og fortiden vi tænker på. Så tiden findes ikke, andet end som tankestof.
    Men nuet, ja det findes, men det kan vi ikke bevise ? eller kan vi ?
    Det er det som Tolle gør så godt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Giv mig besked via email når der er svar til denne. Du kan også få svar uden at skrive kommentar.