Ved du hvor “stopknappen” til dine tanker sidder?

Jeg blev inspireret af den kommentar som Lisbet lavede i den artikel som du finder her. Her referere Lisbet til Gangaji, og hendes enkle, men svære måde at tilgå problemet med at stoppe tankerne.

Jeg kan fortsat huske, at der var en gang, hvor det at stoppe tankerne var mit største problem. Jeg ledte virkelig efter “stopknappen”, og til sidst gav jeg faktisk op, jeg troede, at jeg skulle leve i dette tankemylder resten af mine dage på denne jord.

Tankemylder som gør dig rastløs, som gør dig ked af det, som gør dig frustreret, vred, ulykkelig, bange og som holder dig vågen nat efter nat, indtil du når et punkt hvor du blot bønfalder om at få ro. Man kan dulme støjen med alkohol, det gjorde jeg gennem 15 år, men det er en dårlig løsning, som fører så meget andet dårligt med sig…

Det var Eckhart Tolle som ledte mig på vej – “Du er ikke dine tanker”. Det slog ned i mig som et lyn. Hvis jeg ikke er mine tanker, så kan jeg blot lade dem være, lade dem passe sig selv, og når jeg gjorde det, så skete der noget mirakuløst, det var som om, at når jeg ikke længere lyttede, så gad de heller ikke længere “tale” til mig.

Fred og ro – endelig.

Alkoholen forsvandt ud af mit liv på 3 uger, og nu sover jeg fantastisk om natten. Tak Eckhart !

Budskabet er enkelt – stop dine tanker nu, ved at slippe dem, lad dem ligge, forhold dig ikke til dem. Dit sind er en blå himmel, tankerne er skyerne, lad dem blot drive forbi.

Gangaji kommer til Købehavn i juni 2009, det skriver jeg om i en senere artikel.

Her kan du se et dejligt klip, hvor Gangaji fortæller om det at stoppe tankerne, lige nu og her.

Share Button

11 thoughts on “Ved du hvor “stopknappen” til dine tanker sidder?

  1. Kære Hans

    Vil du bruge endnu lidt tid på et svar? Tak!

    Jeg har en konkret person i en konkret sag, hvor jeg faktisk mærker en kropslig effekt i form af frygt, når jeg tænker på hende og sagen.

    I linket oven for, siger den kære kvinde, at man blot skal stoppe med tænke – just stop. Er det det man skal gøre – stoppe med at tænke her og nu. Altså, jeg kan stoppe tankevrimlen i ca 1. minut – så kommer “hun” tilbage. Er det “bare” at blive ved med at tænke “stop” når tanken kommer og så så tænke “stop” igen, når hun dukker op – eller skal jeg lade tanken/erne om hende dukke op og så mærke ubehaget – for hun har en meget ubehagelig indflydelse på mine tanker.

    Mvh

    Joakim

  2. Jeg blev umiddelbart glad, da jeg hørte indslaget, men næste morgen var den gal igen. Jeg kan godt stoppe mine tanker, men den og det som ubehager mig, dukker op igen – selv om det ikke er ønsket. Hvor lang tid skal man gøre det her, før end det virker??

    • Hej Joakim,
      Det ubevidste tankemønster har et momentum. Det betyder at du vil opleve at de genopliver sig selv. Forestil dig en supertanker, hvor kaptajnen tager gassen af skibets motorer. Selvom propellerne ikke længere kører rundt, så har skibet et momentum der driver det frem i en kortere eller længere periode, alt afhængigt af hvor hurtigt det sejlede da gassen blev taget af.
      Det samme er tilfældet her.
      Du har ubevidst haft disse tankemønstrer i måske hele dit liv. Så opdager du, at du kan undlade at tænke dem helt automatisk, og det svarer til at du tager gassen af den motor der driver tankerne frem uafladeligt, men blot fordi du har gjort det, så er der stadig et momentum i det du har gjort gennem måske årtier, og derfor vil du opleve at de genopliver sig selv.
      Der er således kun én løsning på dette, vedbliv blot med at bemærke når tankerne genopstår, iagttag dem, gør ikke noget ved dem, slås ikke med dem, lad dem være. Erkend blot at de er et gammelt spor på en plade der har spillet i årtier.
      Hvor lang tid du skal vedblive med dette, er umuligt at sige, men der findes ingen anden løsning, fordi forsøget på at tvinge tankerne væk, vil blot forstærke dem.
      Mvh.
      HC

  3. tak for info, lytter ofte til “en ny jord” når jeg er gået på puden, det hjælper meget på uro, frygt osv.. prøver at huske at få mediteret og bedt en bøn om morgen, når der er mylder på.

    fred og ro til jer alle

    mvh lasse

  4. Kan man godt være hurtig og nærværende på samme tid ?
    Mange skal jo skinne sig :) også jeg har ind imellem
    lidt travlt

  5. Tak for jeres kommentarer.

    Til asc,

    Det er muligt, at du syntes at jeg får det til at lyde let. Det er det ikke nødvendigvis. Du skal huske på, at det som jeg skriver her, primært er for at huske mig selv på det. Så jeg er på ingen måde på et stadie, hvor alting blot sker af sig selv. Det tror jeg i øvrigt aldrig kommer til ske. Jeg er simpelthen for mærket af det som mit liv har budt mig indtil dette punkt, og derfor vil det gamle selv dukker op i ny og næ.

    Det som sker er, at jeg bliver bedre og bedre til at erkende det gamle selv når det kommer, og derved kaster jeg mit bevidstheds lys på det, og dermed opløses det. Jeg dømmer ikke mig selv når det “gamle mig” viser sig selv, jeg anderkender blot at det er der, og lader det stille og roligt fordufte igen.

    Jeg føler, at man skal passe på ikke at gøre den fejltagelse at tro, at man kan nå frem til et punkt, hvor alting blot sker af sig selv, og hvor man for evigt er fri fra de gamle reaktions mønstre. Hvis man forestiller sig det som et mål ude i fremtiden, så er man tilbage i det gamle mønster, med et uopnåeligt mål, som kun skaber lidelse.

    Find de små oaser med stilhed i dit sind, i hverdagen, og nyd dem når de kommer, langsomt men sikkert vil de blive flere og flere.

    Man er også nød til at træffe bevidste beslutninger om at støtte sig selv, f.eks. ved at skåne sig selv fra situationer som helt sikkert vil fremkalde gamle betingede reaktioner. Jeg mener at huske, at Eckhart Tolle i Findhorn Retreat DVD, siger: “at det altid vil være nemmere at være nærværende i naturen, end i lyset af en Coca-Cola reklame på Picadelly Cirkus”, og det rammer det jo meget godt.

    Vi må ikke være egoistiske og bruge denne nye viden til at opnå personlige mål med. Når du ændrer dig, så ændrer verden sig, og dermed er der skabt et fundament for en bedre verden som helhed.

    Det er muligt at verdenen for alvor først bliver et bedre sted, når du og jeg ikke længere er her, men det er fint nok for mig, og det bør det også være for dig. Jeg har det godt med at vide, at jeg “spreder ringe i vandet”, når jeg ændrer mig.

    Så start med at skåne dig selv, og nyd oaserne af stilhed i hverdagen :-)

    Mange venlige hilsner

  6. Jeg syntes i er gode og det er meget sandt som i beretter og fint og flot som i fortæller om jer selv.
    Jeg har læst og set DVD med Echart og elsker det.
    Jeg øver mig dagligt men jeg syntes det er svært. Meget svært !.
    Især om morgenen når jeg vågner og det kværner løs.. suk..
    I går var jeg imidlertid ude for at jeg savnede stilheden så meget at jeg blev helt svimmel af det.
    Så stilheden i sindet bliver et savn , men let det er det ikke, syntes jeg. Måske kommer det

  7. Hej Webmaster – og andre læsere

    Det er et herligt klip: Du kan stoppe den eksterne snak. Og på den samme måde kan du stoppe den interne selvsnak. Skønt.

    Jeg havde selv i mange, mange år stort behov for at berette, fortælle, dele ud af, pludre, sludre i ét væk. På et tidspunkt gik det op for mig, at jeg rent faktisk ikke behøvede tale så meget. Jeg lærte pausene at kende. Og at kunne eksistere med pauser. De var først rigtig farlige – de der pauser. Senere blev de meget kærkomne. Tænk at jeg ikke behøvede sige noget. Jeg behøvede ikke have en mening om, forholde mig til, reagere på… Jeg kunne blot tie stille. Og når jeg så endelig havde lyst til at tale, så kunne jeg vælge at tale med ord, der er fyldt med kærlighed, omsorg, respekt og medfølelse. Det var før jeg overhovedet vidste noget som helst om den spirituelle dimension.

    Nu har jeg også lært, at jeg ikke behøver at have en indre dialog. Jeg kan også bare holde pauser i den indre dialog. Stilne den indre selvsnak. Stoppe. Standse. Sikke en befrielse. Ikke at jeg altid kan gøre det. Kunsten er nærmere at være vidne til min indre dialog og som vidne til den være kærlig over for den, behandle den medfølende. Og så stoppe den, når jeg opdager at den bare kører derudaf. Den indre dialog har haft sin berettigelse – den kører bare nu på autopiloten. Min harddisk er ikke blevet opdateret så at sige.

    Alt dette er jeg nu ved at nedfælde i en bog eller to. Mest fordi det er en stor fornøjelse for mig at skrive om det.

    Kære Læser: Hvis din ydre dialog ikke er kærlig, medfølende og omsorgsfuld, fordi du stadig kører på autopilot, og hvis du har brug for at lære lidt om dette, så kan jeg anbefale dig at læse Marshall B. Rosenbergs “IkkeVoldelig Kommunikation”. Han rammer meget godt i plet med sit arbejde med ydre dialoger.

    Mange varme og kærlige hilsner
    Lisbet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Giv mig besked via email når der er svar til denne. Du kan også få svar uden at skrive kommentar.